Kom til et anderledes vælgermøde – med fællessang og debat
Tirsdag den 4. november inviterer vi til et unikt vælgermøde på Højskolen Marielyst.
Aftenen arrangeres i samarbejde mellem aftenskolerne Fora Fritid, FOF, LOF og Sangkraft Guldborgsund, og aftenens moderator er Ole Sloth fra FT Gruppen.
Dette er ikke et traditionelt vælgermøde. Under temaet "Syngende Vælgermøde", inspireret af Sangkraft Danmarks vision om at synliggøre sangens kulturbærende kraft, mødes vi om både musik og politik.
Sådan foregår det:
3-5 kandidater har på forhånd valgt en sang fra Højskolesangbogen. Hver sang bliver først sunget i fællesskab, hvorefter kandidaten holder et kort oplæg på max. 5 minutter med afsæt i sangens tema. Efterfølgende åbner vi for en mere klassisk debat om de aktuelle valgtemaer – med særligt blik på kultur og lokalsamfund.
Vil du opleve politik på en ny måde?
Kom og mærk fællesskabet, stemningen og debatten – hvor musikken giver en helt ny dimension til samtalen.
Fællessang som optakt til fælles samtaler om fremtiden. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede antal pladser. Der kan købes drikkevarer på Højskolen.
Følg dette link til tilmelding: Tilmelding på LOF's hjemmeside
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 04.11.2025 | 19:00-21:00 | Højskolen Marielyst | FOF foredragsholder |