Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
Akrobat Aerial Yoga

Aerial Yoga og akrobatik

Aerial Yoga og akrobatik

En form for Aerial yoga, som kombinerer elementerne fra traditionel yoga med luftakrobatik. Fokus vil være at udforske forskellige aspekter af akrobatik og udvikle styrke, balance og smidighed i kroppen. 

Vi begynder med en jordbaseret opvarmning, hvor du vil udføre forskellige yogaøvelser for at forberede kroppen på de mere avancerede bevægelser i luften. Dette vil hjælpe med at øge blodgennemstrømningen og smidigheden i musklerne. 

Derefter introduceres du til Aerial klæderne, som er bløde, holdbare stofstrukturer, der hænger fra loftet. Jeg underviser dig i de grundlæggende trin og bevægelser som inkluderer spin, slyngning og svævning. Skal nok forklare meget mere om begreberne, når du kommer. Bevægelser er designet til at udvikle og forbedre kropskontrol, styrke og smidighed, samtidig med at de tilbyder en unik, spændende og anderledes træningsform.

I løbet af kursusforløbet vil jeg guide dig sikkert gennem forskellige akrobatiske stillinger og sekvenser i klæderne. Alt efter dit niveau, som vi sammen finder. 
Hovedstand, håndstande, siddende og liggende positioner introduceres. Du behøver ikke være stærk eller meget smidig, da akrobatisk kan laves på mange niveauer, og med mere træning vil din styrke og smidighed kunne gøre at sværhedsgraden gradvis kan øges.

De akrobatiske bevægelser i denne form for Aerial yoga er tilføjet en ekstra dimension i forhold til den traditionelle yogaform.

Vi afslutter hver undervisningsgang med en dejlig afspænding liggende i det store bløde yoga-klæde, hvor oplevelsen af at være både vægtløs og trygt omsluttet giver en skøn beroligende effekt.

Uanset om du er nye inden for Aerial yoga eller har erfaring på området, vil du her have mulighed for at udforske og opleve en anderledes form for fysisk træning. Ved at kombinere yoga og akrobatik kan det skabe en unik og givende træningsoplevelse for dig 🌸.

Praktisk info:
Min. alder 18 år.

  • Hvad skal du have på?
    Bedst en langærmet T-shirt, som dækker dine arme og beskytter dem mod gnidning og irritation fra silken/slyngen.
    Lange træningsbukser af et behageligt og åndbart materiale, som dækker dine ben og beskytter dem mod skrammer og ridser.
    Bare fødder eller skridsikre strømper
    Ingen: Kjoler, shorts, nederdele og tøj med lynlåse. Ingen smykker.
  • Hvorfor er det vigtigt?
    Sikkerhed: Fuld påklædning beskytter din hud mod skrammer og ridser, der kan opstå under klatring på/i det store bløde yogaklæde.
    Hygiejne: Fuld påklædning forhindrer direkte kontakt med huden.
    Behag: Giver frihed til bevægelse og komfort under Aeial Yoga.
    For din egen sikkerhed og komfort, bedes du respektere disse retningslinjer for beklædning.

    Anbefales at spise let mad 2 timer inden og ha din drikkedunk med og håndklæde med.

VIGTIGT! Aerial yoga og akrobatik egner sig ikke for personer, der:
Over 120 kg
Gravide
Grøn stær
Forhøjet blodtryk
Nyligt opereret
Risiko for blodpropper
Epilepsi
Modtager blodfortyndende medicin
Diskusprolaps
 
Det er vigtigt at bemærke, at Aerial yoga og akrobatisk kræver instruktion og vejledning fra mig, så vi undgår skader og du får den bedste oplevelse.
Glæder mig til at se dig 🌸