Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
krop bevægelse smidighed styrke træning yoga

Yoga for alle

Yoga for alle

Yoga for dig, der gerne vil styrke og smidiggøre din krop, samtidig med at du får en mental pause og går derfra med mere ro i krop og sind. Fokus i denne time er på, at alle kan være med, og du kan derfor sagtens være helt ny til yoga.

Udgangspunktet i undervisningen er; at yoga skal være sjovt og udfordrende. Du kan altså forvente at blive varm i kroppen, og måske opleve at din krop kan mere end du selv troede. Samtidig vil du opleve at komme helt ned i gear, få kontakt med dig selv og gå derfra i en tilstand af ro, nærvær og tilfredshed.

Undervejs i undervisningen vil du opleve, at vi i nogle stillinger bliver længe, får skabt et solidt fundament, får rettet til, og undersøger, hvad der sker i kroppen, mens vi står eller ligger der. Andre stillinger vil gøres mere dynamiske, ofte med inddragelse af åndedrættet. Mens vi i helt andre stillinger kan have fokus på en meditativ tilstand, afspænding og at åbne op.

Der vil løbende blive arbejdet med åndedrætsteknikker og hver time afsluttes med en afspænding, som består af en lille meditation, hvor fokus er på, at du får lov at møde dig selv, din krop og dine tanker på en mindful måde.

Der er løbende fokus på at tilbyde variationer af hver stilling, så alle niveauer kan være med.

Stilarten for timen er hatha yoga, men der findes også inspiration i andre yoga stilarter som vinyasa, yin m.m.