Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev

DGI underviserkursus

Kære bevægelsesunderviser

Det er med stor glæde at vi nu kan åbne for helt nye underviserkurser, som vi udbyder i samarbejde med DGI, Bevæg dig for Livet i Vejle og Horsens Kommune. Det er vores store ønske, at du som bevægelsesunderviser løbende får tilbudt nye kompetencer både fra sekretariatet og fra FOF Sydøstjylland, selvfølgelig i en forventning om, at vi kan oprette nye hold til nye målgrupper. Vi har denne gang fokus på familierne og du får derfor mulighed for at få tilført nye kompetencer. Du skal tilmelde dig for at få en plads. Pladserne tildeles efter først til mølle princippet. 

”Fitness for Familier – Udendørs 02.04.22”

Kurset ”Udendørs Fitness for Familier” gør dig klar til at sammensætte en sjov og anderledes træning for familier med udgangspunkt i udendørsarealerne og lærer dig at instruere i styrketrænings- og konditionsøvelser med egen kropsvægt. 
Desuden inddrages de redskaber, der findes i naturen undervejs – det kan være en bænk, en træstamme, en sten eller din makker/dine børn. Alle, der har lyst til at lære at undervise under åben himmel, kan tage kurset. Man behøver ikke have nogle forudsætninger. Du lærer at:

  • Opbygge og organisere aktiviteter/træning udendørs for familier, med en legende tilgang
  • Differentiere øvelser, så både små og store bliver udfordret og har det sjovt samtidig
  • Udnytte bevægelsesmulighederne i uderummet
  • Bruge de 13 øvelseskort til familietræning
  • Undervise og formidle

Kursusdagen varer 3 timer. Der vil både være undervisning inde og ude. Vi starter inde hos FOF i Vejle og går derfra samlet ud i Byparken i Vejle.  Udendørs Fitness for Familier er ikke aldersbestemt. Jo ældre børnene er, des mere vil de indgå i træningen og aktiviteterne på linje med forældrene. 

Vi glæder os til en sjov og lærerig dag med udendørs fitness på programmet. 

Tilmelding senest den 24.03.22 kl. 12.00