Skip to content

Kontoret holder påskeferie og er retur den 11.04.23 kl. 10.00. God påske.

Tilmelding til nyhedsbrev
Yogadag hos FOF i Vejle

Yoga dag modul 1 Vejle

Yoga dag modul 1 Vejle

Vær med på en dejlig dag i yogaens/pilates tegn, hvor du tilmelder dig 3 forskellige moduler. Dette er modul 1, som har følgende program:

  • Kl. 10.00-11.00: Mindful Yoga - Rikke Bruun Van Deurs
  • kl. 11.15-12.15: Ashtanga Yoga - Dorthe Yamil
  • kl. 12.15-13.15: Frokost - vælg imellem følgende og påfør nr. i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Skriver du ikke noget, vælger vi for dig!
  1. Rugbolle med avocado og falafel-spread
  2. Rugbolle med tun (ingen allergener)
  3. Kyllinge-karry sandwich
  • kl. 13.15-14.15: Pilates v/ Linda Jacobsen

Vi får desuden besøg af Anne Buur Studio, som forhandler yogatøj mm. Hun vil have gode tilbud på dagen.

Du kan besøge hendes hjemmeside her: Anne Buur Studio

 

Beskrivelser:

Mindful Yoga:

Er for dig, der ønsker nærvær og selvforkælelse i din yogatime. Yogaen vil primært være rolig og blid, men kan også rumme mere styrkende øvelser, små flows og balancer! Jeg lægger vægt på åndedrættet og tilstedeværelse i de enkelte øvelser, stillinger og stræk, men timen har også til hensigt at styrke og smidiggøre kroppen. Fokus vil være på nydelse, tilstedeværelse og væren fremfor præstation.

Ashtanga Yoga: 

En dynamisk yoga form, hvor der er fokus på samspillet mellem åndedræt og bevægelse. Ved at udføre stillingerne i en bestemt rækkefølge, bestående af stående, siddende og liggende asanas opnås øget fleksibilitet, styrke, udholdenhed og balance. Timen afsluttes med en velfortjent afspænding. 

 

Pilates: 

Med pilates trænes kernemuskulaturen skånsomt men dybt og effektivt. Bækken, bugmuskulatur, mave, ryg, skuldre og hofter styrkes og mobiliseres, hvilket bidrager til en god holdning, og en stærk og bevægelig krop. Åndedrættet bruges bevidst for at gøre øvelserne super effektive. Alle kan være med.  
Linda er uddannet i Balanced Body Pilates ved Den Intelligente Krop og har undervist siden 2016.