Trænger din krop til lidt ekstra kærlig pleje og afslapning? Dette hold byder på den perfekte blanding af blid yoga og ren forkælelse - og alle kan deltage!
Med en blanding af stræk og hvilestillinger får du mulighed for at sænke dit nervesystem og lade din krop genopbygge sig selv. Støttet af bløde puder og tæpper kan du lade dig synke ned i total komfort, mens spændinger og blokeringer gradvist slipper taget i din krop, sind og følelser.
Giv din krop den pause, den fortjener, og lad mig guide dig mod en weekend fyldt med velvære. Stemningen understøttes af beroligende musik.
Selvom to timer måske lyder som lang tid, vil du opleve, at tiden flyver afsted, når du først er dybt fordybet i træningen. Der vil ikke være nogen pause undervejs, men du er selvfølgelig velkommen til at tage pauser, når du har brug for det.
Holdet er åbent for alle, uanset om du kæmper med stress eller har udfordringer med din krop.
Kom som du er, iført behageligt og varmt tøj, lag på lag, og tag gerne et par tykke strømper med.
Vi har alt udstyr, men du er velkommen til at medbringe din egen måtte, tæppe eller pude for ekstra komfort.