Andreas bygger sindrige, komplekse – og ofte bevægelige – værker med mange tanker bag. Det er rigtig sjove og spændende ideer, Andreas har. De udspringer af stor personlig begejstring, og han går engageret og energisk løs på udførelsen af værket.
Andreas er også en meget talentfuld tegner. Hans motivunivers kredser ofte om tegnefilmskarakterer anno 1920 – 40. Hans nostalgiske interesse tilgang er udpræget. En del af Andreas´ tegninger fremstår som arbejdstegninger tegnet med lineal, optegnet med sort og delvist farvelagt. Et meget interessant udtryk.
Andreas kommer med en spændende fornyelse inden for motiv- og interessefelt og hans gode humør og energi er dejligt smittende på stemningen i hverdagen.
Andreas startede på Snurretoppen august 2024. Vi glæder os til at følge hans udvikling og videre arbejde her på Snurretoppen.