Vi har mange sommerhold, der er startet eller snart starter op - skal du være med? Du kan sagtens nå det.
Tilmelding til nyhedsbrevVi har mange sommerhold, der er startet eller snart starter op - skal du være med? Du kan sagtens nå det.
Tilmelding til nyhedsbrevEn spændende og anderledes rejse til München og undervejs besøger vi ’Det Grønne Citadel’ i Magdeburg. I München ser vi den gamle bydel med sine smukke huse, utallige kirker, flotte pladser og hyggelige storbystemning. Vi er på BMW’s hjemmebane og vi ser på mange flotte biler og det spændende museum, hvor vi ser de mange modeller fra motorcykler, biler og den berømte BMW328, som dominerede racerbanerne i en lang årrække.
Inden vi forlader München, besøger vi Allianz Arena, som blev bygget færdigt i 2005 i forbindelse med, at Tyskland skulle afholde VM i fodbold. I dag er det station for de to fodboldklubber TSV 1860 og den anden, som de fleste danskere kender, FC Bayern. Og ikke mindst et besøg på Audi-fabrikken i Ingolstadt.
Dag 1
Med tidlig afgang kører vi ned gennem Danmark og over grænsen til Tyskland. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Magdeburg, som ligger ved floden Elben.
Vi besøger ’Det Grønne Citadel’ i Magdeburg, som er en af byens spændende seværdigheder. ’Det Grønne Citadel’ er kendt for et af de arkitektoniske værker af kunstneren Fridensreich Hundertwasser. Huse med barokke facader og moderne design kaldet GRÜNE ZITADELLE. Middag på hotellet.
Dag 2
Efter morgenmaden forlader vi hotellet og fortsætter til München. Undervejs gør vi stop i Nürnberg, hvor vi besøger den gamle bydel - Altstadt - den mest charmerende del af Nürnberg.
Sidst på dagen ankommer vi til vores centralt beliggende hotel i München. Fælles middag.
Dag 3
Efter morgenmaden kører vi en orienterende byrundtur på Münchens indre ringvej, hvor vi bl.a. kommer forbi Sendlinger Tor, Deutsches Museum, Residenz München, inden vi fra Karlstor sammen går ad gågaden til den karakteristiske Frauenkirche og videre til Viktualienmarkt, hvor der er mange muligheder for frokost. Vi er på BMW’s hjemmebane og München er et af Tysklands finansielle kraftcentre, der huser en stor del af landets reklame- og medievirksomheder, stærke brands som Allianz og Siemens. Samtidig finder vi BMW’s gigantiske hovedkvarter og vi skal besøge museet, som er en af byens største turistattraktioner. Vi får en rundvisning og herefter bruges resten af dagen på egen hånd i dette spændende museum, hvor vi får mulighed for at se de mange modeller, fra motorcykler, biler til den berømte BMW 328, som dominerede racerbanerne i en lang årrække.
Dag 4
München forbindes med det traditionsrige fodboldhold FC Bayern München. Vi besøger naturligvis Allianz Arena, som blev bygget færdigt i 2005 i forbindelse med, at Tyskland skulle afholde VM i fodbold. I dag er det stadion for de to fodboldklubber TSV 1860 og den anden, som de fleste danskere kender, FC Bayern.
Men den bayerske hovedstad er faktisk også en storby, som gemmer på nogle helt enestående oplevelser. Bl.a. Nymphenburg slot, som regnes for en af de store kongeslotte i Europa og er i dag en meget besøgt seværdighed. Vi besøger slothaven og resten af dagen er til oplevelser på egen hånd.
Dag 5
Efter morgenmaden forlader vi München og kører nordpå. Undervejs besøger vi Ingolstadt, en pulserende by ved Donau, der byder på en charmerende blanding af idyl og stemning. Sidst, men ikke mindst besøger vi Audi Forum, et spændende museum med over 100 års historie og masser af flotte biler. Måske ser vi en af Tom Kristensens Le Mans biler?. Efter besøget kører vi til vores overnatningshotel. Fælles middag.
Dag 6
Efter morgenmaden kører bussen retur til Danmark.
Pris pr person:
Inkluderet i prisen:
Opsamling:
Kl. 06.00 – Nyborg Banegård - hjemkomst 21.30
Kl. 06.30 - Odense, Rosengårdscenter v/Shell- hjemkomst 21.00
Kl. 07.10 – Afk. 58B v/Middelfart – hjemkomst 20.10
Kl. 07.25 – Fredericia Banegård – hjemkomst 20.00
Kl. 07.50 – Rasteplads Hylkedal Vest, Kolding E45 - hjemkomst 19.35
Kl. 09.10 – Afk. 70 v/Shell, Kometvej, Rødekro – hjemkomst 18.00
Påfør venligst ved tilmelding, hvilken afkørsel I/du benytter
GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.
Bemærk: