Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev

Vandring, vesterhav og store vidder

Vandring, vesterhav og store vidder

3 overnatninger på luksus-vandrerhjem, 3 guidede vandreture, museumsbesøg og musikaften.

Nyd fire dage i Nymindegab i det vestjyske, og bliv tanket op på skøn natur i Naturpark Vesterhavet og autentiske mad- og kulturoplevelser. Vandreopholdet er for dig, der gerne vil i gang med at vandre eller allerede er i gang. Vandreturene er 10-12 km lange og er med et miks af fortællinger om den vestjyske natur- og kulturhistorie. Vi får frokosten leveret ud på vandreturene på fineste picnic manér.

Opholdet er planlagt med samvær i sinde, således er der plads til både små grupper og enkeltrejsende. Alle måltider nydes i fællesskab så ingen gæster skal sidde alene. I bliver højest 25 gæster på vandreopholdet, det giver mulighed for hyggeligt samvær og individuel tid. Opholdene plejer at være en blanding af singler, par og vennepar på vandreophold sammen.

Læs mere om Lindvig Feriecenter her:Lindvig

Tag din bedre halvdel med, også selv om han eller hun ikke vil med ud at vandre. Vi giver gerne tips til golf, lystfiskeri, cykling, eller fuglekiggeri, som der er rigtig gode muligheder for i området. Så kan I opleve både sammen og hver for sig. Prisen for en ledsager er 2225 kr. pr. gæst. Denne pris inkluderer morgenbuffet, smør-selv madpakker, eftermiddagskaffe, aftensmad, 3 overnatninger og musikaften.

Vandreopholdets program

Søndag

  • 15.00: Ankomst
  • 16.00: Eftermiddagskaffe
  • 18.00: Middag, 2-retters menu
  • 19.30: Velkomst og intro ved Morten Lund Hansen, jeres vært på Lindvig og Merete Vigen, jeres guide under vandreopholdet.

Mandag

  • 8-9: Morgenmad
  • 9.00: Vi kører til Nymindegab Museum, hvor Merete Vigen viser rundt og introducerer til dagens videre vandretur i Nymindegab-malernes fodspor
  • 12-13: Frokostpause i Ese-husene, frokosten bliver leveret.
  • 13-17: Vandretur videre rundt i Nymindegab-området.
  • 18.00. Middag, 2-retters menu
  • Solnedgangstur til stranden for dem, der har lyst.

Tirsdag

  • 8-9: Morgenmad
  • 9-12: Friformiddag. Morten og Merete giver tips til, hvad formiddagen kan bruges på, alt efter interesse.
  • 12-13: Frokost
  • 13-17: Vandretur i Blåbjerg Plantage, hvor vi blandt andet besøger områdets højeste punkt og vandrer igennem de vidtstrakte plantager
  • 18.00: Middag, 2-retters menu
  • 19.30: Musikaften med klassisk violinist Hanne Askou, der har rødder i den vestjyske natur og fællessangkultur. Få rørt stemmebåndene og luftet højskolesangbøgerne, for dem der har lyst, eller lyt til sangene og musikken og fortællingerne bag.

Onsdag

  • 8-9: Morgenmad
  • 9.30: Afgang til Filsø
  • 10-15: Vandretur ved Filsø-Kærgård Plantage. Filsø blev i 2012 genskabt i en af danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter. Vi oplever søen på nærmeste hold med det rige fugleliv og vandrer til Gråmule Bjerg med den storslåede udsigt over Vesterhavet
  • 16.00: Kaffe og afrunding.

Fem lækre retter mad  


Det med småt

Sidste mulighed for tilmelding er 30 dage før ankomst. Vær opmærksom på følgende:

  • MAX 6 PLADSER (Op mod 25 gæster i alt)
  • Depositum 1.000,- opkræves når opholdet bookes.
  • Restbetalingen skal være os i hånde 30 dage før ankomst.
  • Afbestilles et ophold indtil 30 dage før ankomst er depositum tabt, såfremt de afbestilte pladser ikke kan gensælges.
  • Afbestilles et ophold senere end 30 dage før ankomst er hele beløbet tabt, såfremt de afbestilte pladser ikke kan gensælges.

Priser:

  • Depositum: 1000 kr. pr. person
  • Dobbeltværelse: 3677 kr. pr. person
  • Enkeltværelse: 4352 kr. pr. person
  • Ledsager u. vandring: 2225 kr. pr. person
  • Linned & Håndklæder: 70 kr. pr. person

Inkluderet:

  • Alle måltider og museumsbesøg er inkluderet i prisen.
  • Drikkevarer til aftensmad er ikke inkluderet i prisen.
  • Fri kaffe/the under vandreopholdet.
  • Transport til Blåbjerg og Filsø foregår i deltagernes privatbiler.

Medbring: 

  • Let turrygsæk
  • Drikkedunk
  • Tøj efter vejret
  • Godt vandrefodtøj
  • Evt. kikkert
  • Evt. sengelinned og håndklæder