Skip to content
Foredrag med Jerk W. Langer i FOF Slagelse efterår 2025

Jerk W. Langer - Sundt blodtryk på 14 dage

“Hvad kan jeg selv gøre?” er ofte det første spørgsmål, når lægen konstaterer forhøjet blodtryk eller kolesterol. Over to millioner danskere har forhøjet kolesterol, og næsten lige så mange lever med et forhøjet blodtryk.

Denne aften fortæller læge Jerk W. Langer, baseret på den nyeste forskning, hvordan du effektivt kan sænke både blodtryk og kolesterol med den antiinflammatoriske kost, som han introducerede i Danmark. Ved at kombinere skønne madvarer såsom rødbeder, spinat, laks og rugbrød, der har blodtryksdæmpende egenskaber, vil man efter blot få uger kunne måle en forskel. Maden er hverken kedelig eller fyldt med afsavn, men tværtimod både lækker og varieret – og samtidig opnår du mange andre sundhedsfordele. 

Oplev et foredrag fyldt med konkret viden og praktiske råd, der hjælper dig med at få styr på sundhedstal og symptomer, måske som supplement til medicin.

Om Jerk W. Langer

Jerk W. Langer er læge, videnskabsjournalist, foredragsholder og forfatter. Han har udviklet den antiinflammatoriske kost i Danmark, været vært i flere tv-programmer og er forfatteren bag en række bestsellere, heriblandt 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost, Faste uden sult og Sundt blodtryk på 14 dage.

Foto: John Bendtsen

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 06.10.2025 19:00-21:00 Slagelse Bibliotek FOF foredragsholdere

FOF foredragsholdere