I løbet af 8 foredrag ser vi på dansk og udenlandsk billedkunst fra en utraditionel vinkel: kunst i farver. Vi gennemgår kort farvelæren og bevæger os efterfølgende gennem hele farvespektret fra det hvide uskyldsrene over det røde romantiske og blå harmoniske til det grønne og gule optimistiske og helende. Undervejs laver vi nedslag ved berømte kunstværker af f.eks. Hammershøi, Matisse, Cézanne og L.A. Ring.
21/9: En sort/hvid indledning
28/9: Grå mus og 70’er-brunt
5/10: Rødt chok, kærlighed og blod
12/10: Blå, farven for åndelighed og storbyblues
26/10: Gul, optimisme og skingerhed
2/11: Grønt er godt for kroppen og for sjælen
9/11: Appelsiner, solnedgange og hellige mænd
16/11: Lilla og lyserødt, eksisterer de i billedkunsten?
Tom Jørgensen, kunstformidler