
Hensyntagende yoga er en rolig og nænsom tilgang til yoga, hvor tempoet er tilpasset den enkelte deltager. Undervisningen foregår på små hold, så der er tid til personlig vejledning og støtte.
Vi arbejder med dynamiske øvelser, der følger åndedrættet, og har fokus på balance, smidighed og styrkeopbygning. Samtidig hjælper åndedrætsøvelser og meditation dig med at skabe indre ro og klarhed i sindet.
Hver gang afsluttes med en guidet afspænding, så kroppen får ro til at integrere dagens praksis.
Hensyntagende Yoga henvender sig til alle – også dig med skavanker, stress eller behov for et roligt tempo. Der kræves ingen forhåndskendskab til yoga for at være med. Holdet er for dig, der ønsker nænsom bevægelse.
Undervisningen foregår på små hold for at sikre nærvær og tryghed.
Kom i tøj, du kan bevæge dig i.
Medbring gerne en lille pude og tæppe til afspænding.
Hensyntagende træning foregår på små hold, hvor vores erfarne undervisere kan tage særlige hensyn og give tid og plads til hver enkelt deltager.
Bemærk: Ved tilmelding og betaling til hensyntagende hold (små hold), bekræfter du, at du har et handicap relateret til den undervisning, som du tilmelder dig. Din tilmeldingsbekræftelse er din erklæring og underskrift på din deltagelse på holdet.
Læs mere