
StoleYoga er en yogaform, hvor alle øvelser udføres siddende på en stol eller med støtte fra en stol, hvilket gør det muligt for alle at deltage. Denne yogaform er særligt gavnlig for ældre, der måske ikke har samme bevægelighed som i deres yngre dage, men stoleyoga kan være til stor fordel for alle, uanset alder eller fysisk form.
Hvis du har kropslige gener, nedsat mobilitet eller blot føler dig træt og uoplagt, giver StoleYoga en let og effektiv vej til bevægelse og blid træning af kroppen. Undervisningen foregår på små hold, så der altid tages hensyn til individuelle behov.
Kurset er for alle, der ønsker at forbedre styrke, balance og generelt velvære gennem skånsom yoga. Ingen forkundskaber kræves, og øvelserne tilpasses dit niveau.
Medbring vand og gerne et tæppe eller håndklæde for komfort under træningen.
Hensyntagende træning foregår på små hold, hvor vores erfarne undervisere kan tage særlige hensyn og give tid og plads til hver enkelt deltager.
Bemærk: Ved tilmelding og betaling til hensyntagende hold (små hold), bekræfter du, at du har et handicap relateret til den undervisning, som du tilmelder dig. Din tilmeldingsbekræftelse er din erklæring og underskrift på din deltagelse på holdet.
Læs mere