Oplev en festlig eftermiddag med et af musicalhistoriens absolutte hovedværker. Sprogprofessor Henry Higgins indgår et væddemål med Oberst Pickering. Kan han løfte blomsterpigen Eliza Doolittle op fra storbyens rendesten til high society ved at lære hende at tale korrekt? Han former hende efter sit ideal af en sofistikeret kvinde. Men hvem forvandler egentlig hvem?
Baseret på George Bernard Shaws skuespil Pygmalion, byder My Fair Lady på et af de mest vidunderlige partiturer med en perlerække af evergreens. Fuld af humor, elegance, medrivende dansenumre, uforglemmelige karakterer og betagende scenografi fra Covent Gardens blomstermarked over Ascots fornemme væddeløb til Ambassadørens bal.
I alt mere end 50 medvirkende skuespillere, sangere, dansere og musikere.
FOF har reserveret de bedste pladser til kl. 15:00, og inden forestillingen serveres en dejlig frokostplatte inkl. 1 genstand i Teaterkælderen. Billetter udleveres i bussen.
Turleder: Sabine Skou Gøtterup, forstander FOF Syd- og Vestsjælland
10:25 Skælskør, Havnepladsen
10:45 Korsør, Caspar Brands Plads
11:10 Slagelse, Busterminalen
11:30 Sorø, Sorø Hallen
11:50 Ringsted, Busterminalen på Ringsted Station
Hjemkomst sidste stop Skælskør ca. 19:30
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 21.03.2026 | 10:25-20:00 |