Har du lyst til at være mere kreativ og lære nye teknikker, så er dette aftenkursus lige noget for dig.
Karoline er forfatter til mange bøger om syning, krea og strik – alle med nemme, mønsterløse metoder, så man hurtigt kan komme i gang. Måske vil du strikke en flot trøje af firkanter? Måske vil du sy et patchworktæppe af dine rester eller en kjole af sengetøj? Eller måske vil du upcycle mormors gamle dug eller bukserne fra genbrug med broderi?
På det her kursus kan I selv være med til at vælge.
Karoline tager en masse ideer med til første aften, og så er det bare med at vælge ud i, hvad I gerne vil arbejde med.
Du kan få inspiration til hvad, vi kan lave ud fra Karolines idéer i hendes bøger på biblioteket eller på hendes YouTube kanal her: https://www.youtube.com/channel/UCuVWEL3GWHNfEOqL3pS9YxA