Skip to content

Se alle efterårets spændende foredrag og kurser her på siden!

Tilbud til kræftramte

Tilbud til kræftramte

For dig der enten gennemgår, eller har gennemgået et kræftforløb, tilbyder vi særligt tilrettelagte kurser.

I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, har FOF Vendsyssel en række kurser, der tager hensyn til den enkelte, og sørger for skånsom motion og fortsat genoptræning.

Yoga og pilates for kræftramte tager hensyn til dine særlige behov. Igennem åndedrætsøvelser og afspænding, skaber vi en god og fysisk balance. Du får de bedste muligheder for sundhed og styrke.

Med varmtvandstræning for kræftramte får du bevægelse i vand for hele kroppen. Vandet giver øvelserne blød modstand og styrke. Kroppen aflastes af vandets opdrift, så også svage muskler og led kan være med.

Du kan se de særlige tilbud for kræftramte nedenfor. Har du nogen spørgsmål, så kan du altid kontakte os.