Skip to content
Er du eller dit barn særligt sensitiv? - FOF Vest

Er du eller dit barn særligt sensitiv?

'Oplev et kreativt og varmt foredrag, hvor der også skabes rum til inddragelse og refleksion'.

Hver femte menneske er særligt sensitiv – dvs. ekstremt fintfølende og dermed også disponeret for at blive stresset. 

Sensitive mennesker har en høj grad af empati og kreativitet. De er ofte meget intuitive, gode til at fordybe sig og til at fornemme andre menneskers sindstilstand. Mange sensitive føler sig forkerte og bliver ofte overvældede af for mange indtryk (støj, mange stemmer på en gang, lugte og lignende). De kan derfor have brug for mere tid alene. 

Til dette foredrag bliver du klogere på det særligt sensitive personlighedstræk og fordelene ved at være født særligt sensitiv. Lær at forstå og holde af din sensitivitet, og blive bedre til at skabe balance i livet og tage vare på dig selv. 

Kender du en person, som er særligt sensitiv? Eller er du forældre til et særligt sensitivt barn? Eller måske er du chef for nogle sensitive personer? Så kan du til dette foredrag blive meget klogere på dem, deres styrker og deres behov.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 19.04.2023 19:00-21:00 FOF Kursuslokaler, Esbjerg

Lykke Frederiksen