Skip to content
Fanø Strik foredragsfestival

FANØ STRIK FOREDRAG

FANØ STRIK FOREDRAG

Foredragene udbydes i samarbejde mellem Fanø Strik, Destination Vadehavskysten og FOF Vest.

Fanø strik destinations vadehavskysten FOF Vest logorække


Kom til Fanø Strik og oplev topaktuelle og inspirerende strikkestjerner i en række foredrag i Nordby. Det foregår i Fanø Håndværker- Og Industriforening ”Strien”, der i dag fungerer som forsamlingshus kun ti minutters gang fra færgen.

På Fanø forbindes strikkekunsten med både kultur og natur – formet af Fanøs rige historie og Vadehavets unikke landskab.

I folkeoplysningens ånd skaber FOF i et samarbejde med Fanø Strik og Destination Vadehavskysten et forum for indsigt, hygge og refleksion, hvor passionerede foredragsholdere dykker ned i strikkekunstens mange lag.

FOF-Vest præsenterer en række danske strikkeentusiaster, der medvirker med inspirerende og tankevækkende oplæg. Dedikerede fagfolk og historiefortællere, der krydrer de spændende foredrag med både humor og musik, og sætter strikningens kunst i perspektiv. Lige fra det historiske og kulturelle til det naturinspirerede og moderne.

Vi inviterer dig til en skøn september-weekend fyldt med inspiration, vidensdeling og hygge i den smukkeste ramme på Fanø, omgivet af Vadehav og sæler. Tag din veninde/ven under armen, og kom afsted. Det bliver ”garnteret” en skøn strikkefestival.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Fanø - kun 12 minutter ombord med færgen fra Esbjerg til Nordby!

Bemærk: Strien’s adresse er: Lindevej 5-7 i Nordby, og den historiske bygning bliver under festivalen. Fanø Striks ”hjerte” og pulserende midtpunkt. Her er åbent hele dagen med foredrag, talks og workshops.

Bemærk: Der er plads til 125 under foredragene i Strien, så køb din billet nu.

Frokost kan tilkøbes: Kl. 11.30-15.00. Mulighed for kaffe, kage og åben bar hele dagen.