Skip to content
Mindfulness og meditation - FOF Vest

Mindfulness og meditation

Mindfulness og meditation

Lær at slippe stress, uro, negative tanker og bekymringer og opnå større livsglæde, indre ro og sandsynligvis en bedre nattesøvn.

Du guides igennem de klassiske mindfulnessmeditationer, hvor vi øver os i at blive mere nærværende og tilstede i nu’et - giver slip på forstyrrende tanker og andre sanseindtryk. 

I løbet af kurset arbejder vi med:

  • grundprincipperne i mindfulness
  • viden om tanker og tankemønstre
  • opmærksomhedstræning
  • åndedrættet
  • lette udstrækningsøvelser
  • inspiration til at indføre mindfulness i dagligdagen 

Mindfulness er en praksis, der involverer at være opmærksom og bevidst til stede i nu’et uden at dømme eller bedømme ens tanker eller følelser. At observere ens tanker og følelser uden at blive fanget af dem og uden at forsøge at ændre dem. 

På denne måde kan mindfulness hjælpe med at øge bevidstheden om ens egne reaktioner og valg og dermed styrke ens evne til at træffe mere hensigtsmæssige beslutninger i livet.