Har du prøvet at overnatte i et shelter, og falde i søvn med synet af bålens sidste gløder og alle naturens lyde, og vågne op til solopgang, fuglenes pippen og sang? Kunne du tænke dig at bygge dit helt eget shelter? Bygget og udformet lige efter din idé og i de materialer, som du ønsker?
Har du allerede et billede af drømmeshelteret i dit hoved, kan kurset hjælpe dig til at få drømmen omsat til praktiske tegninger og et budget. Hvis du blot har ønske om et shelter, kan kurset give dig inspiration til udformning og materialevalg, samt tekniske råd.
Måske er du lidt betænkelig ved at kaste dig ud i sådan et projekt, men hvis du blot er nogenlunde fiks på fingrene, og har adgang til lidt værktøj, er det faktisk ikke så svært.
FOF-Vest udbyder et kursus i eftersommeren, hvor vi gennemgår de mange muligheder, der findes. Vi drømmer lidt og kaster os ud i at tegne ”drømme-shelteret”. Vi kigger på forskellige konstruktioner, materialevalg og dimensionering af tømmer osv. og aftaler evt. fællesindkøb af materialer (med rabat).
I kursusperioden bygger vi i fællesskab et shelter (som FOF-Vest har bestilt), som vil give jer indsigt i og erfaring med shelterbyggeri. I kan også vælge sideløbende at bygge på jeres eget shelter og deltage i kurset for at få hjælp, råd og ekspertise til de praktiske udfordringer I vil komme ud for.
Kurset udbydes over 10 gange á 2 lektioner. Det afholdes i Outrup i en stor hal, hvor vi kan arbejde uanset vejret.
Underviseren er Kurt Ilsø, der er en habil gør-det-selv håndværker, har bl.a. bygget sit eget shelter i foråret 2020.