Skip to content
Portrættegning - øvede - weekendkursus - FOF Vest

Portrættegning - øvede - weekendkursus

Portrættegning - øvede - weekendkursus

Vil du gerne blive endnu bedre til at tegne ansigter? Portrættegning er en evigt populær kunstform, du kan udvikle på hele livet.

På dette weekendkursus undersøger vi ansigtets mange udtryk, lysets virkning i et portræt, og vi tegner korte og længere skitser af hinanden. Vi går i dybden med forskellige tegneteknikker og undersøger hver vores personlige streg. Vi kommer også igennem reglerne i ansigtets anatomiske forhold og leger med at udfordre disse for på den måde at forstå de mere skæve udtryk.

Undervejs i kurset vil du opleve en vekselvirkning mellem teori og øvelser. Der vil primært være fokus på blyantstegning, men du er velkommen til at medbringe andre tegneredskaber, du måske plejer at anvende. Vi genopfrisker kort valg af papir og blyant ud fra tykkelse og hårdhed og du vil også få en lille indføring i hvordan man bedst spidser sine blyanter. Alt i alt er målet at du klædes på – og inspireres – til at fortsætte i din fritid.

Der er plads til 13 deltagere på holdet og dette kursus henvender sig til dig, der allerede har noget erfaring med at tegne og som gerne vil udvikle dine færdigheder yderligere.

Medbring:
Blyanter i forskellige hårdheder, papir, underlag og gerne en hobbykniv, knetgummi samt filtstubbe.

Her er hvad tidligere kursister udtaler:
"Jeg føler, at jeg har fået nogle redskaber, som jeg kan arbejde videre med, samtidig med at jeg har fået en masse inspiration" - Lene.

"Kurset gav mig virkelig det skub, som jeg havde behov for. Både i forhold til at få lysten til at tegne frem og udfordring af form og teknik. Kan klart anbefales" - Mette.