En snapsetur på Fanø, hvor skønne hedeområder med spændende, velsmagende og anvendelige planter venter på os.
Vi skal en tur ud i landskabet, trave lidt, plukke, nyde og sanke. I august kan vi finde urter og sætte dem "i kog", så snapsen er klar til julefrokosten. Bliv lidt klogere på de skønne planter, og nyd dem derefter.
Vi håber på tørvejr og godt humør.
Afgang med færge fra Esbjerg kl. 11.50 og videre med bussen kl. 12.10. Jeg møder jer ved færgen på ø-siden.
Retur fra Fanø: Bus kl. 14.35. Færge kl. 15.10
Medbring: 4 små glas med låg samt en flaske (billig) vodka til essenser. Og evt. en madpakke.
Prisen er kr. 125,00 + evt. udgift til færge og bus.