Få fortællingen om Vester Vedsted Vingårdens historie med fokus på ølbrygningen.
I vinteren 2016 gik vinbonden og kedede sig en smule, der var stadig en måneds tid til vinterbeskæringen i marken, og med nogle tomme tanke i vineriet var fristelsen for stor. Ølbrygning måtte prøves af. I dag er ølbrygningen blevet overtaget af vingårdens køkkenchef og svigersøn, Xavier Malletier. Der brygges med håndkraft og eksperimenteres med egne humle og vinprodukter i øllet. Deres øl er ufiltrerede og upasteuriserede, hvilket giver en øl, der kan gemmes i vinkælderen. Der brygges 6 forskellige øl samt en juleøl under navnet Vester Vedsted Vingård, og vi får lejlighed til at smage alle 6 øl.
Kør mod adressen og så op til vingården fra Vest Vedstedvej. Der kommer en lille parkeringsplads ved vinmarkerne og derfra går du op til restauranten.