Brænder du for undervisning, og har du en relevant baggrund og undervisningserfaring?
Vi søger en underviser, der skal klæde vores deltagere på til at bestå jagttegn og som kan varetage to hold. Sæsonen starter i oktober 2026 og slutter i marts/april 2027.
Hold 1:
Jagttegn – ulige uger – Birkerød Skole - onsdage kl. 18-20.35
10 mødegange x 3 lektioner.
Derudover booker og planlægger underviser skydetræning på bane i foråret 2027, i alt 12 lektioner.
Hold 2:
Jagttegn – lige uger – Korsvejens skole i Tårnby – tirsdage kl. 18.30-21.05
I alt 10 mødegange x 3 lektioner.
Derudover booker og planlægger underviser skydetræning på bane i foråret 2027, i alt 12 lektioner.
På dette kursus hos FOF København og Nordsjælland bliver du klædt på til at tage jagttegn med både teori og praksis. Du lærer om vildtkending, sikkerhed, jagtledelse og naturpleje – og deltager i skydetræning på bane. Undervisningen foregår i trygge rammer med erfaren instruktør, så du får den nødvendige viden og rutine til at bestå jagtprøven og blive en ansvarlig jæger.
Kurset til jagttegn indeholder jagtteori, jura, vildtbiologi, vildtkending, jagtledelse, jagtsikkerhed, natur- og vildtpleje, afstandsbedømmelse, skydning og skydeteknik.
Du er certificeret jagttegnsunderviser.
Du er god til at skabe en tryg stemning, og du har erfaring med at undervise.
Et hold består af tre lektioner af 55 minutter pr mødegang inkl. pause og ansættelse som underviser sker på lektionsbasis.
Løn pr. undervisningslektion ekskl. feriepenge: kr. 324,48
Løn pr. undervisningslektion inkl. feriepenge 12,5%: kr. 365,04
Lønnen er inkl. forberedelsestid.
For ansøgning til jobbet, send venligst en mail til fagkonsulent Maiken Forslund, mfo@fof-kn.dk med nogle ord om dig selv og et CV. Du er også velkommen til at ringe på 5434 4512, hvis du har spørgsmål.