Vil du arbejde med contentproduktion og sociale medier – og prøve hele processen fra idé til færdigt indhold? FOF København og Nordsjælland søger en kommunikationspraktikant, der har lyst til at opsøge, producere og formidle content fra vores kurser, foredrag og aktiviteter.
Hvordan ser det egentlig ud, når mennesker fordyber sig i noget, de virkelig interesserer sig for? Det kan være et yogahold en tirsdag aften. Et keramikkursus, hvor hænderne er dækket af ler. Eller et madlavningshold, hvor der bliver smagt, grinet og diskuteret opskrifter.
Hos FOF København og Nordsjælland vil vi gerne fortælle mere om de mennesker, fællesskaber og oplevelser, der opstår hos os. Derfor søger vi en praktikant til content og sociale medier, som har lyst til at komme ud dér, hvor tingene sker — og formidle stemningen, engagementet og fællesskabet omkring vores undervisning og arrangementer.
FOF København og Nordsjælland er Danmarks største aftenskole. Hver uge mødes tusindvis af mennesker hos os for at lære noget nyt, dyrke en interesse eller møde andre med samme nysgerrighed.
Du bliver en del af vores marketing- og kommunikationsteam, hvor vi arbejder med alt fra sociale medier og nyhedsbreve til branding, hjemmeside og kampagner. Vi er et lille team med høj faglighed og meget sparring i hverdagen.
Du kommer især til at arbejde med content til Instagram, Facebook og LinkedIn. Blandt andet skal du:
filme og tage billeder ude på vores hold, kurser og arrangementer
lave små interviews og testimonials med deltagere og undervisere
klippe video, reels og redigere indhold til sociale medier
Praktikken giver dig hands-on erfaring med contentproduktion, sociale medier og digital kommunikation. Du får mulighed for at prøve hele processen af — fra idé og planlægning til produktion, publicering og evaluering af indhold.
Du får hurtigt ansvar for egne opgaver og mulighed for selv at drive idéer fra første tanke til færdigt content. Samtidig bliver du en del af et team, hvor vi sparrer og udvikler indhold sammen.
Der vil også være mulighed for at arbejde med andre kommunikationsopgaver som nyhedsbrev og hjemmeside.
Du behøver ikke have prøvet det hele før. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, opsøgende og har lyst til at lære. Du:
interesserer dig for sociale medier og visuel formidling
kan lide at tale med mennesker og formidle det, der engagerer dem
arbejder struktureret og kan tage ansvar for dine egne opgaver
Måske laver du endda allerede content selv.
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing, medier eller lignende.
erfaring med content creation og organisk SoMe i praksis
mulighed for at arbejde kreativt med video, foto og storytelling
indblik i branding og digital kommunikation
Du bliver en del af en arbejdsplads med højt til loftet, hvor der er plads til at tænke nyt, prøve idéer af og lære undervejs. Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd – til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig.
Praktikken er ulønnet og som udgangspunkt på fuld tid som en del af dit studie.
Vi tilpasser gerne opgaverne i forhold til dine interesser og læringsmål. Der vil være mulighed for fleksibilitet i forhold til studiedage og eksamensperioder.
Praktikken er planlagt til efterårssemestret 2026 med opstart senest 1. september — gerne allerede i august.
Vi holder til på Ordrupvej 60 i Charlottenlund, men du kommer også rundt til vores kursussteder i København og Nordsjælland. Transportudgifter i forbindelse med opgaver dækkes af os.
Send din ansøgning og gerne eksempler på content til nbj@fof-kn.dk hurtigst muligt og senest 3. juni. Vi holder samtaler løbende.
udvikle idéer til nye contentformater, der passer til vores brand og målgrupper
hjælpe med planlægning og koordinering af indhold
følge med i, hvad der fungerer på vores kanaler — og hvordan indholdet understøtter vores synlighed og tilmeldinger
være med foran kameraet — hvis du har lyst
har lyst til både at udvikle idéer og føre dem helt ud i livet
interesserer dig for, hvordan content kan skabe engagement, synlighed og tilmeldinger
har blik for, hvad der fungerer på Instagram, Facebook eller LinkedIn
synes det er sjovt både at tænke kreativt og få ting produceret
en hverdag med både kontorarbejde og ture ud i byen
sparring fra et erfarent kommunikationsteam
adgang til relevante værktøjer (Canva og Adobe-pakken) og udstyr
gratis adgang til vores kurser og foredrag