
Find programmet for Seniorhøjskolen Spor B her.
Spor B kommer gennem følgende foredrag i løbet af sæsonen:
En forårsdag i 1984 fik Robert på Vesterbrogade i København det svar, han mente ville føre til succes og mening i livet. Som 20-årig blev han en del af Scientology, og gennem de næste 20 år dedikerede han hele sin tilværelse til bevægelsen. Han avancerede til de højeste niveauer i organisationen og byggede både sit arbejdsliv, sit sociale netværk og sin identitet omkring den.
Men efter to årtier begyndte tvivlen at melde sig. En voksende indre uro fik ham til at undersøge Scientologys ledelse og historie gennem uafhængige kilder – velvidende at det kunne koste ham alt: hans familie, hans levebrød, hans tro og det liv, han havde opbygget. "Afhopperen" er Roberts personlige fortælling om livet i Scientology, om radikalisering og manipulation, og om modet til at stille spørgsmål ved det, man tror på – også når prisen er høj.
Hvordan blev en romersk operasanger til et af vores tids mest forbløffende musikalske fænomener? I dette foredrag, fyldt med operaklip og scener fra dokumentarfilm om verdensstjernen Cecilia Bartoli, følger vi den allerede legendariske sangerindes enestående karriere. Vi bevæger os fra de tidlige år i 1990’erne, hvor hun fornyede hele idéen om, hvordan både mænd og kvinder skal synge operaer af Vivaldi, Mozart og Rossini, til hendes position i dag.
Med dette foredrag sætter Thomas fokus på Cecilia Bartolis fantastiske sangteknik, hendes kunstneriske valg og evne til at forene forskning, formidling og scenisk magi. Vi ser på de milepæle der har formet hendes karriere, rollen som kunstnerisk leder af Monte-Carlo Operaen og triumferne i rollen som formidler af det barokke og klassiske repertoire. Kort sagt: Et portræt af en kunstner, der både synger og forvandler opera.
Fra flugt til frihed: En ung mand forlod Polen i 1986. 40 år senere ser han tilbage på sin rejse til Danmark. Livet som flygtning blev starten på en ny personlig identitet. Et liv i rejsebranchen formede hans fremtid. I dag deler han sin historie om drømme, valg og forståelse.
Engang rivaliserede Rusland og Amerika om magt og dominans i verden. Efter Berlinmurens fald og den digitale revolution ændredes vilkårene. I 2026 eksisterer der en mafiøs magtakse mellem Donald Trump og Vladimir Putin, båret frem af forretningsinteresser der driver både de russiske oligarker og de ekstremt rige familier bag Trumps MAGA-imperium. Nogle af disse verdens største økonomier opererer i et juridisk gråzoneland, hvor politiundersøgelser har svært ved at få adgang og dommerkendelser er en by i Rusland. Dette foredrag udreder de tætte bånd bag den globale skyggealliance, som for få årtier siden forekom umulig. Hvad kan Europa og det Globale Syd stille op for at skabe mere retfærdige vilkår for klodens fremtid?
Hvordan bliver en film eller tv-serie egentlig til? Hvad betyder musikken for en scene, hvorfor vælger instruktøren netop dén vinkel, og hvordan arbejder man med skuespillere for at få magien frem på lærredet? Hvor kommer inspirationen fra og hvad gør man med den? Eller hvad stiller man op når den udebliver? Vi bliver inviteret med ind i maskinrummet bag film, tv-serier og bøger. Vi dykker ned i de filmiske virkemidler, der får historier til at leve.
Og undervejs får du også svaret på et af livets store spørgsmål: Hvorfor Martins hår er blevet så gråt efter et liv fyldt med film- og tv-oplevelser. Er det mon fordi ikke alt altid går som det skal?
Foredraget er fyldt med filmklip, anekdoter og eksempler fra en verden, hvor fortællinger skabes. Kom og få nye øjne på film og serier, og oplev fortællingernes kraft helt tæt på - også i bøgernes verden.
Inger og Johannes Exner var begge arkitekter og i flere årtier både arbejds- og livspartnere. Deres karriere efterlod et væld af markante projekter, som især centrerede sig om restaureringer af kirker og historiske steder som Koldinghus samt opførelser af nye kirker. Fælles for projekterne var det symbiotiske samarbejde, der udspillede sig mellem parret og som førte til flere priser og anerkendelser i ind- og udland.
Er religion igen ved at få magt over sindene? Politisk har islam markeret sig i form af Islamisk stat, og det er en konservativ form for islam, der kontrollerer den enkeltes hverdagsliv. Det moderne Israel er mere præget af nationalistisk form for jødedom. I kristendommen har paven igen fået stor indflydelse og er i åbenlys diskussion med den amerikanske præsident, som selv gør religion og politik til ét. Religion er igen ved at få en stærk rolle.
Nordafrika var engang lige så kristent som Sydeuropa, men efter de arabiske erobringer i 600- og 700-tallet blev islam den dominerende religion i regionen. Herfra medvirkede nordafrikanske berbere til den muslimske erobring af Spanien, mens korstog og europæisk kolonialisme senere satte deres præg på området.
I dag rummer Maghreb-landene store politiske og kulturelle forskelle, men islam fungerer fortsat som et fælles bindeled. Foredraget giver et indblik i regionens historie og udvikling samt de forskellige veje, som Tunesien, Algeriet, Libyen, Marokko, Vestsahara og Mauretanien har fulgt siden afkoloniseringen.
Lær det ofte oversete Nordvestafrika bedre at kende gennem fortællinger om religion, erobringer, kolonitid og moderne samfund.
Efter branden på Frederiksborg Slot i 1859 opstod en enestående tradition for kunstfilantropi i Danmark. Først finansierede J.C. Jacobsen genopbygningen af slottet, og senere skænkede Carl Jacobsen sin kunstsamling til nationen gennem Ny Carlsberg Glyptotek.
I de følgende årtier fulgte flere store kunstsamlere trop med blandt andre Heinrich Hirschsprung, Johannes Hage, Vilhelm Hansen, C.L. David og Knud W. Jensen, som alle gjorde deres samlinger tilgængelige for offentligheden.
Foredraget fortæller historien om de mennesker, der med passion for kunst og et ønske om at give noget tilbage til Danmark, skabte nogle af landets vigtigste kunstsamlinger
Carsten Niebuhr født i Ditmarsken som søn af en marskbonde. Niebuhr var ekspeditionens fysiker og matematiker, og blev han udnævnt til fører af rejsekassen og regnskaberne. I 1761 sendte den danske kong Frederik V seks særligt udvalgte personer af sted til det, der dengang blev kaldt Arabia Felix – Det Lykkelige Arabien. Ekspeditionens mission var at udforske den ukendte og mystiske arabiske verden og finde svar på en række videnskabelige spørgsmål. Efter næsten 7 år, vendte Carsten Niebuhr tilbage til Danmark som ekspeditionens eneste overlevende.
I november 2025 blev Cambodia udforsket på en 2.975 km lang solo motorcykelrejse langs grænserne til Vietnam, Laos og Thailand samt kysten ved Gulf of Thailand. Undervejs blev der mødt lokale mindretal, observeret sjældne floddelfiner i Mekong og talt med mennesker, der oplevede Khmer Rouge-regimet og borgerkrigen på nært hold.
Rejsen gik gennem Kardemommebjergene, til Tonle Sap-søen, Angkor Wat og Sihanoukville, hvor konsekvenserne af kinesiske investeringer og den voksende kasino- og scamindustri blev belyst gennem lokale fortællinger.
Med fotos, personlige møder og historier fra hele landet giver Henrik et levende indblik i Cambodias storslåede natur, dramatiske historie og befolkningens bemærkelsesværdige styrke
Hvordan håndterer det moderne Japan arven efter Anden Verdenskrig, og hvorfor skaber krigshistorien stadig spændinger i forholdet til nabolandene?
Med udgangspunkt i egne rejser, reportager og interviews fortæller Asger, hvordan fortællingen om krigen har udviklet sig i det japanske samfund, skolesystemet og familielivet siden 1945, og hvilke politiske konsekvenser det har haft.
Foredraget tager også deltagerne med til Hiroshima Peace Memorial Museum og det omstridte museum ved Yasukuni Shrine, hvor forskellige fortolkninger af Japans krigshistorie kommer til udtryk.
I stort tal kommer der mennesker ind over grænserne: de vil have bedre levevilkår. Det er der ikke noget nyt i. Mennesket har altid vandret. Vi vil især se på, hvordan folkevandringstiden (ca. år 400-600) kom til at forme det Europa, vi har i dag.
Kom med bag kulisserne i den undersøgende journalists arbejde. Gennem egne TV-historier vises, hvordan indslag bliver til – fra beskyttelse af kilder og skygning af dyretransporter til interviews, der går galt, og de svære valg om vinkling under tidspres.
Deltagerne får indblik i en TV Avis-vagt og forstår, hvorfor et par minutters indslag kan kræve mange timers arbejde.
Foredraget sætter også fokus på mediernes rolle i en tid, hvor sociale medier, fake news og kunstig intelligens udfordrer journalistikken som samfundets vagthund.
I 2024 var det 100 år siden at Th. Stauning blev Danmarks første socialdemokratiske statsminister. Han blev også den store og centrale politiker i mellemkrigstidens Danmark. Som ung var han fra århundredskiftet aktiv i arbejderbevægelsens politiske arbejde og var inden 1. Verdenskrig formand for Socialdemokratiet. En af Staunings store kvalifikationer var hans sans for det politiske spil, der betød samarbejde med De Radikale. Det kom mest markant til udtryk i Kanslergadeforliget i januar 1933, som gjorde tilværelsen lidt lysere for mange tusinde arbejdere i en vanskelig tid. Sammen med Kanslergadeforliget var Socialreformen fra samme år med til at tegne konturerne af et nyt Danmark, hvor velfærd blev et nøglebegreb.
Vejret er et af danskernes foretrukne samtaleemner, men i takt med klimaforandringerne er spørgsmålene blevet større: Ændrer klimaet sig? Bliver vejret mere ekstremt? Og hvad betyder det for os?
Foredraget giver en introduktion til klima- og vejrsystemerne på Jorden. Vi ser på temperaturer, nedbør, storme, stigende have og smeltende is samt undersøger, hvad forskningen fortæller om udviklingen i Danmark og resten af verden.
Med eksempler på ekstremt vejr, fokus på Danmark, Grønland og Færøerne samt indblik i IPCC’s seneste viden, belyses både de observerede klimaændringer, fremtidens udfordringer og de muligheder, vi har for at handle.
Og til sidst noget om, hvad vi mennesker egentlig gør og kan gøre ved det?
I begyndelsen af det 20. århundrede samledes en kreds af kunstnere, forfattere og intellektuelle i bydelen Bloomsbury i London. De ville gentænke kunsten, kærligheden og samfundet. Blandt de centrale skikkelser var forfatteren Virginia Woolf, maleren Vanessa Bell og kunstkritikeren Roger Fry. Bloomsbury-gruppen brød med victoriatidens moral og traditionelle kunstsyn. De eksperimenterede med form og farve i maleriet, med bevidsthedsstrøm i litteraturen og med nye måder at leve og elske på. Deres hjem blev laboratorier for modernismen – steder hvor kunst og liv smeltede sammen
Hvad var forudsætningerne for at leve et langt og godt liv i Ægypten for mere end 3000 år siden? Hvor gammel kunne man blive? Kunne man gå på pension? Og hvad var ens position og status i samfundet som ældre borger? Dette er nogle af de spørgsmål som vil blive undersøgt nærmere, når vi i dette foredrag ser på hvordan ægypterne betragtede og benyttede deres ældreressource.
Spor B skal på følgende ture:
Med Helene Lykke Evers
Olivia Holm-Møller (1875 - 1970) turde træde ud i det åbne og ukendte – i livet og kunsten. Med et livsspand på næsten 100 år levede hun i en verden i hastig teknologisk, politisk og kunstnerisk forandring. Og hun rejste vidt omkring i verden i en tid, hvor det var både usædvanligt og krævende for en kvinde at rejse. Et modigt menneske og en søgende kunstner, hvis vitale og farvefyldte univers, der er ladet med en næsten nutidig spirituel energi, fortjener fuldt fokus. Udstillingen fortæller historien om en kunstner, der stædigt insisterede på at være følsom, men aldrig svag, og som havde mod og styrke til at gå sine egne veje. Med et glimt i øjet og en underfundig symbolik formidlede hun både sin følsomhed og sin ukuelige livsvilje, da hun i 1911 skrev i et brev: “Jeg er jo blød som smør og modig som en hare”.
Mødested: Gammel Strand 48 1202 København K
med Frederik Lindskov
Vi mødes ved rytterstatuen af Frederik VII på Christiansborg Slotsplads og dykker ned i Slotsholmens historie – fra Absalons grundlæggelse af København i 1167 til de fem slotte, der siden har ligget på stedet.
Turen går forbi Christiansborg, Det Kongelige Biblioteks Have, Den Sorte Diamant og BLOX, mens vi hører om Christian IVs havn, byens udvikling og en række markante kunstværker og monumenter.
Vi besøger også de kongelige ridebaner, Thorvaldsens Museum med den berømte Sonnefrise og Christiansborg Slotskirke, før vi afslutter turen tilbage på slotspladsen.
Mødested: Vi mødes ved rytterstatuen af Frederik VII på Christiansborg Slotsplads
Greve
50 976 mandage kl. 13.15-16.00 Greve Borgerhus
50 975 onsdage kl. 9.00-11.45 Greve Borgerhus
50 979 onsdage kl. 12.00-14.45 Greve Borgerhus
50 980 fredage kl. 9.00-11.45 Greve Borgerhus
Solrød
50 978 torsdage kl. 13.00-15.40 Aktivitets-og Frivilligctr.
50 977 fredage kl. 9.00 -11.40 Solrød Idrætscenter
Køge
50 983 mandage kl. 12.00-14.40 Den Hvide By
50 982 torsdage kl. 9.00-11.40 Køge Stadion