FRø - en film af Isabelle Denaro

En poetisk film om frøenes kraft og vores forbindelse til naturen

FRø er en sanselig film om frøenes stille styrke og dem, der fører den videre. I et væv af nordiske fortællinger møder vi i filmen FRø mennesker, hvis liv på forskellige måder er knyttet til frø. Gennem deres arbejde – hvad enten de dyrker, bevarer, undersøger eller deler frø – åbner filmen døren til en verden, hvor små kilder til liv rummer fortidens erindringer, nutidens valg og fremtidens muligheder.

Historierne udfolder indsigter, der får os til at se frø med nye øjne: som spiren til livet og som en del af en cyklus, vi næsten har glemt. Filmen stiller stille, men insisterende spørgsmålet: Kan vi genopdage vores forbindelse til frøene – og hvad kan der ske, hvis vi gør?

Frøsystemet, biodiversitet og kampen om verdens frø

FRø er både smuk og poetisk, samtidig med at den rummer vigtig viden og inspiration. Filmen retter også fokus mod spørgsmålet: Hvordan fungerer vores frøsystem egentlig? I dag er frøindustrien i høj grad domineret af få store aktører, som ejer rettighederne til en stor del af verdens frø.

Det betyder, at lokale sorter, mangfoldighed og århundreders viden risikerer at gå tabt. Mindre producenter har ikke de samme vilkår som de store selskaber, og denne udvikling kan blive forstærket af den frølovgivning, der i øjeblikket behandles i EU.

Derfor er det vigtigt at styrke den offentlige bevidsthed om emnet. Hvis vi mister mangfoldigheden i frøene, mister vi også en del af vores egen modstandskraft. Filmen FRø ønsker at åbne samtalen om friheden til at bevare, dele og dyrke frø som grundlag for lokal tilpasning og en rigere, dyrket biodiversitet.

Om instruktør Isabelle Denaro

Isabelle Denaro er en dansk filminstruktør med en særlig interesse for både menneskets og planetens natur samt de relationer, der binder livets fællesskab sammen. Hun er især kendt for filmen Landbrugets Natur, som skildrer det naturnære, regenerative landbrug og bevægelsen i Danmark.

Alt, hvad hun skaber, har til formål at udvide vores bevidsthed og pege mod nye eksistentielle måder at forstå verden på. Hun går gerne tæt på det, andre vælger at undgå, og bærer en slags whistleblower-ånd i sit arbejde.

I øjeblikket er hun optaget af utopiske fortællinger som et modsvar til den dystopiske virkelighed, vi lever i, hvor naturen langsomt forringes, mens vi som mennesker enten fortrænger det eller ser handlingslammede til. ”Hvis vi alle levede i tjeneste for planeten, menneskeheden og alt levende, ville vi kunne regenerere både os selv og Moder Jord”, siger hun.

Som filmskaber forener hun det poetiske med det dokumentariske. En kritiker har engang fremhævet en særlig elegance og en sjælden sans for detaljen i hendes værker. Fællesnævneren er uden tvivl æstetikken – for som hun selv siger: ”den er døren til kærlighed, og kærlighed er døren til alt”.