
En nem ret til pinsemenuen, forsommeren eller sommergrillen.
2 fileter af Havkat
500 g små nye kartofler
1 bundt grønne asparges
1 citron
1 lille skalotteløg
Frisk dild eller persille
25 g smør
1 spsk olivenolie
Salt og friskkværnet peber
Radiser i tynde skiver
En håndfuld ærteskud
Creme fraiche med citron
Kog de nye kartofler i letsaltet vand i ca. 12–15 minutter. Hæld vandet fra og vend dem med lidt smør og friske krydderurter.
Knæk den træede ende af aspargesene af. Steg dem hurtigt på en pande i lidt olivenolie og smør i 3–4 minutter, så de stadig har bid.
Dup fisken tør og krydr med salt og peber. Steg fileterne på en varm pande:
3–4 minutter på den ene side
1–2 minutter på den anden side
Tilsæt smør, finthakket skalotteløg og lidt citronsaft til sidst, og ske smørret over fisken.
Server havkatten med kartofler og asparges. Top med revet citronskal, friske krydderurter og eventuelt radiser eller ærteskud.