Jeg er indehaver af A Keramikstouw, som ligger i hyggelige omgivelser lidt uden for Herning.
Jeg har arbejdet med tv-produktion i 35 år, blandt andet hos TV MIDTVEST, men for tre år siden etablerede jeg mit eget keramikværksted. Siden da har mange hundrede kursister besøgt værkstedet for at arbejde kreativt med ler.
Jeg har selv modtaget undervisning fra flere dygtige keramikere, blandt andre Helene Stigel, og gennem mine mange kurser har jeg opbygget solid erfaring som underviser.
I min undervisning lægger jeg vægt på at skabe et trygt og inspirerende rum, hvor der er plads til både fordybelse, læring og glæden ved at arbejde med hænderne. Her kan alle være med uanset erfaring og jeg hjælper kursisterne godt i gang med teknikker, idéudvikling og det personlige udtryk i leret.
Følg også med via facebook

Anne Moulvad
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.