Berit har hele livet været fysisk aktiv i forskellige sportsgrene. For mere end 20 år siden engagerede hun sig i de aktive yogaformer men da hun for 15 år siden mødte Yin Yogaen, fandt hun ”hjem”. Det blev starten på talrige workshops, kurser og retreats for at dykke længere ned i bl.a. pranayama, bindevæv og myofascial release.
Berit er uddannet i Yin&Meditation, coaching, mentoring og forandringsledelse. Hun underviser i Yin Yoga, Hot Yin, Yin&Yang og Yin&Meditation i fitnesscentre, hos virksomheder og afholder events for både elever og undervisere.
Berit formidler dedikeret yin yogaens positive effekter, og at det er meget mere end en fysisk praksis; hun giver dig plads, ro og nærvær til din fordybelse samt til, at du forbinder krop og sind. Yin yoga kan have en beroligende og afslappende virkning på dit nervesystem samt øge din kropsbevidsthed.
Berit lytter og inkluderer, og i hendes undervisning vil du blive mødt præcis som du er. Alle kroppe er forskellige, og yin yoga er bestemt ikke ”one size fits all”, så sammen finder vi, netop din vej ind i yin yogaen.
“I Yin Yogaen fandt jeg hjem – hjem til mig selv.“
“Yin Yoga er ”at turde turde”: at turde give slip, at turde mærke efter, at turde være stille med sig selv“
“”Yinfference” – because yin yoga makes a difference“