Jeg er cand.phil. i fransk fra Københavns Universitet, har fransk familie og har studeret, boet og arbejdet i Frankrig i flere år.
Siden jeg blev færdig med min uddannelse, har jeg arbejdet som journalist og kommunikationschef i store virksomheder – men min kærlighed til det franske sprog og kultur har altid fulgt mig.
Jeg har derfor mere end 20 års erfaring som underviser i fransk, blandt andet hos FOF København.
Fransk er kendt som et smukt sprog – men ikke så svært, som mange tror. Det er aldrig for sent at lære fransk, og faktisk er det lettere end dansk!
Når du lærer sproget, åbner du døren til en ny verden af kultur, mad, film og mennesker. Du opdager nuancer, du ellers ville gå glip af – både i Frankrig og andre fransktalende lande.
Når man som voksen lærer et nyt sprog, handler det om forventninger, grammatik og indsats.
Du lærer ikke at oversætte Karen Blixen efter en sæson – men du kan hurtigt blive god nok til at bestille mad, handle på markedet og tale med lokale.
Hos mig lærer du grammatikken på en forståelig måde, så du kan danne dine egne sætninger og forstå, hvad andre siger. Det kræver øvelse og vedholdenhed – men også grin og glæde undervejs.
Mine elever siger ofte, at det er sjovt at gå til fransk – nogle synes endda, at det er en fest.
Vi bøjer verber og træner udtale, men vi taler også om franske film, kultur, mad og musik – alt det, der gør sproget levende.
Jeg lægger vægt på høj faglighed, struktur og en tryg atmosfære, hvor der er plads til fejl – og masser af grin.
Selv efter mere end 20 år som underviser elsker jeg stadig at undervise. Det er et privilegium at møde så mange nysgerrige og inspirerende kursister, og jeg bliver konstant mindet om, hvor meget fællesskab og glæde et franskkursus kan skabe.
“Når du lærer et nyt sprog, åbner der sig et vindue til en helt ny verden. At gå til fransk skal ikke kun handle om grammatik og gloser – det skal også være en fest!“

Underviser