Jeg er psykomotorisk terapeut med speciale i graviditet og efterfødsel og har arbejdet inden for feltet siden 2018. Derudover er jeg uddannet IBCLC (International Board Certified Lactation Consultant) med 100 timers evidensbaseret undervisning gennemført i 2019–2020. Jeg har også videreuddannet mig inden for præ- og perinatal psykologi samt efterfødselsyoga. Løbende supplerer jeg min faglighed med kurser inden for terapi, psykologi og forskellige behandlingsformer, så jeg altid kan tilbyde den bedst mulige støtte før og efter fødsel.
Jeg startede som selvstændig i 2021 under navnet Ammeterapeuten, men i takt med at mine kompetencer og mit virke har udviklet sig, er rammerne også vokset. Hos Nær Livet v. Camilla Aia tilbyder jeg i dag både ammevejledning, psykomotorisk terapi, cupping, rebozosessioner og doulaydelser med fokus på at støtte den gravide kvinde før, under og efter fødslen. Mit arbejde tager udgangspunkt i helhedsorienteret omsorg for kroppen – fra kost og næring til bevægelse, nervesystem og psykisk trivsel. Se min instagram her.
Jeg brænder for kvinder og, i forlængelse heraf, også for deres børn. Derfor underviser jeg desuden børn med særlige behov i svømning. Som underviser og terapeut har jeg fokus på at finde løsninger, der passer til dig, din familie og jeres hverdag. Jeg har en stærk passion for familiedannelse, kvindeliv samt mental og fysisk sundhed. For mig er bevægelse en hyldest til kroppen og dens mange muligheder, og jeg er altid nysgerrig på, hvordan bevægelse kan opleves som velvære og udført med et smil.
I min undervisning inddrager jeg metoder fra psykomotorik, yoga og dans. Mit fokus er at skabe trygge og positive fællesskaber, hvor bevægelsesglæde og det relationelle er i centrum.

Underviser