Jeg har i rigtig mange år virkelig elsket at være i køkkenet, især indenfor det søde køkken. Som ung fik jeg job hos Social Foodies, hvor jeg bl.a. lavede hjemmelavede flødeboller med forskellige smage og overtræk. Senere blev jeg kursusansvarlig for alle flødebollekurser i Social Foodies og havde en lang række medarbejdere. Jeg underviste selv i at lave hjemmelavede flødeboller, og jeg blev også butikschef i en af vores butikker, hvor jeg havde ansvaret for at medarbejderne var oplært i at lave flødeboller. Jeg elsker selv at holde kurser og dele ud af alle mine gode og inspirerende tricks.
Ved siden af min undervisning studerer jeg humanistisk bachelor på Roskilde Universitet.
Jeg har undervist alle aldre og mange forskellige anledninger – lige fra børnefødselsdage, polterabend, familiekurser og teambuilding, og jeg underviser både begyndere og nørder.
Det vil glæde mig meget at dele ud af min viden og erfaring samt at svare på alle jeres spørgsmål og nørde totalt igennem.

Underviser
Se mere