Jeg har en baggrund som folkeskolelærer og er vant til at formidle undervisning til elever uden forudsætninger. Det betyder, at alle er velkomne, uanset erfaring og færdigheder. Jeg formidler både teknik og forståelse for madlavning på en måde, hvor alle kan være med. Som jeg altid siger: Mad er for alle, og alle kan lære at lave mad.
Min passion for mad er opbygget gennem mange års nysgerrighed og utallige restaurantbesøg. Jeg har besøgt størstedelen af Københavns Michelin-restauranter, og når mine rejser går til udlandet, er madoplevelser altid et centralt omdrejningspunkt, planlagt med stor omhu og grundig research.
Min interesse spænder fra det elitære køkken til den autentiske, enkle og veltillavede hverdagsmad. Jeg lærer gerne begge dimensioner fra mig, så I får redskaberne til at løfte jeres madlavning.
Jeg har en kæmpe passion for vin, og den vil jeg med glæde dele med jer.
Hvis I søger et fællesskab omkring mad, er dette det rette sted for jer

Underviser