Jeg har tegnet i snart 40 år. Som 15-årig gik jeg til tegneundervisning på Glyptoteket og til croquis på Kunstakademiet. Senere fulgte et ophold på Holbæk Kunsthøjskole og derefter seks år på Det Kongelige Danske Kunstakademi på Billedhuggerskolen.
I mit arbejde som kunstner bruger jeg tegning både som skitseværktøj og som et selvstændigt medie. Tegning indgår i mange af mine værker, herunder animationsfilm, pop-op-bøger og flipbøger.
Siden jeg blev færdiguddannet, har jeg både undervist i tegning og arbejdet professionelt som kunstner.
Tegning er for mig en grundlæggende måde at forstå og udvikle idéer på, og det præger også min tilgang til undervisning.
Underviser