Jeg har været i mesterlære hos billedkunstneren Evgenii Brukman, 1988-1992. Derudover er jeg cand.mag. i Filmvidenskab og Kunsthistorie fra Københavns Universitet.
Jeg har en mangeårig praksis som udstillende billedkunstner inden for forskellige medier som maleri, skulptur, tegning, akvarel og film. Jeg har dog særligt fokus på maleri og tegning. Jeg har haft base i København med en afstikker i et par år til London. Mine værker har været udstillet vidt og bredt på bl.a. Rønnebæksholm, Skive Kunstmuseum, Kunsthal Charlottenborg, Marie Kirkegaard Gallery, Galleri Christoffer Egelund, Danske Grafikere, såvel som i New York, London, Los Angeles, Stockholm og Mexico City. Mit professionelle virke som billedkunstner har udviklet mine faglige, håndværksmæssige færdigheder, og mine kurser henvender sig til elever, der ønsker at udvikle deres kunstneriske færdigheder gennem metoder, som trækker på solide traditioner og praktisk erfaring.
Jeg har flere års erfaring som billedkunstlærer og har undervist de fleste aldersgrupper med fokus på maleri og tegning. Jeg er fast underviser på Rudersdal Billedskole, har undervist på Københavns Kunstskole og kører samtidig kurser for aftenskoler. Jeg har tillige været gæsteprofessor på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Underviser
Se mere