Jeg er meritlærer med linjefag i dansk og kulturfag og er oprindeligt uddannet teolog.
Jeg arbejder til daglig i udskolingen. Min undervisning er præget af en solid sproglig forståelse og en praktisk tilgang til tekstens opbygning og virkemidler.
Jeg har arbejdet som kordegn og senere som leder i det private erhvervsliv, hvor jeg har opbygget bred erfaring med skriftlig formidling – blandt andet gennem rapporter, referater og tilbud. Sprogets præcision og udtrykskraft har altid været en rød tråd i mit arbejde, både som underviser, fagperson og forfatter.
Jeg har udgivet fantasyromaner og har en passion for historiefortælling i mange former – både i skrift, rollespil og interaktive fortællinger. I min undervisning lægger jeg vægt på at gøre sproget levende og anvendeligt, hvad enten det handler om at skrive korte, skarpe tekster eller få styr på grammatikken én gang for alle.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.