“Farver er liv. Farver holder mig levende og i bevægelse. “
jeg arbejder ofte i samarbejder og i kollektiver og er nysgerrig på, hvordan vi som art formår at være gode mennesker.
Min praksis tager afsæt i farve som energi og tekstil som kropsligt og relationelt materiale.
Jeg er uddannet tekstildesigner og arbejder i feltet mellem design, kunsthåndværk og rumlig kunst, hvor tekstile processer, materialeforståelse og formgivning er bærende. For mig er farve ikke dekoration, men en aktiv, fysisk kraft, der påvirker sanser, tempo og måder at være sammen på — en designmæssig faktor, der former rumlig og kropslig erfaring.
Jeg arbejder med indfarvede tekstiler i rumlige kompositioner, udviklet gennem håndens arbejde: plantefarvning, gentagelse, sammensyninger og ophængninger. Det er langsomme, håndværksbaserede processer, hvor fiber, farveoptagelse, struktur og fald undersøges som formgivende parametre. Jeg arbejder primært med genbrugstekstiler og naturlige farvestoffer, hvor farverne stammer fra konkrete landskaber og organiske kredsløb. Her forbinder jeg bæredygtig materialebevidsthed med æstetisk og sanselig form.
Mine værker fungerer som tekstile installationer og bløde arkitekturer, man træder ind i. Jeg undersøger tekstilets funktionelle og relationelle potentiale: hvordan tekstil kan afgrænse, filtrere, samle, omslutte og skabe atmosfære. Æstetik forstås som noget, der kan være regenerativ — design som en praksis, der kan nære frem for at forbruge

Underviser
Se mere