Yoga er for mig en livsindstilling. Jeg har arbejdet med yoga siden i 1965. I 1971 var jeg med til at starte yoga på Københavns Kommunes Aftenskole. Jeg begyndte med 1 hold og havde igennem mange år op til 15 hold ugentligt med undervisning på alle niveauer. I 1982 udgav jeg bogen ”Yoga - et dagligt øvelsesprogram” med tilhørende bånd på Høst og Søns forlag. Derudover er jeg danseinstruktør og har i mange år undervist i dans.
På mit hold for seniorer undervises i venepumpeøvelser, stræk og styrkeøvelser, åndedrætsøvelser samt klassiske yogastillinger. Vi afslutter med en dybdevirkende afspænding. Undervisningen tilrettelægges så alle kan deltage, og der tages hensyn den enkelte deltager.
Yogaøvelserne deles op i to kategorier. De dynamiske øvelser og de statiske stillinger (asanas). De dynamiske øvelser opvarmer og smidiggør led og muskler, øger blodtilførslen og spændinger og infiltrationer formindskes. De statiske stillinger påvirker det endokrine kirtelsystem og opbygger legemet. Yogaens åndedrætsøvelser påvirker nervesystemet og modvirker depressioner samtidig med at koncentrationsevnen styrkes.
Dyrk yoga regelmæssigt! Belønningen er et bedre helbred, større velbefindende og øget livsglæde.
Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.