Jeg blev uddannet blomsterdekoratør i 2008 og har arbejdet som blomsterdekoratør siden. Lige nu er jeg ansat hos Hasle Blomster.
Jeg kan rigtig godt lide at lave buketter og blomsterdekorationer, og holder også meget af at dekorere butikken.
Jeg er rigtig glad for mit fag, og jeg synes det er spændende og livsbekræftende at arbejde med blomster.
Selvom jeg har arbejdet i faget i mange år, synes jeg stadig det er sjovt at kunne bruge sin kreativitet hver dag. Hverdagen og arbejdsopgaverne varierer meget i løbet af året, og det er altid en fornøjelse at nå dertil, hvor vi fx igen skal lave juledekorationer eller påskebuketter.
Det er en stor glæde at lave buketter mm. til kunderne, som man kan se, at de bliver glade og taknemmelige for.
Hvis jeg skulle vælge en yndlingsblomst, ville det være en ridderspore. Den er meget smuk.
Jeg har tidligere undervist i blomsterbinding og glæder mig til at gøre det igen.

Underviser
Se mere