I over 25 år har jeg brugt en stor del af min fritid på at arbejde med stenkunst – en passion, der begyndte efter et kursus i stenhugning. Under arbejdet med stenene oplever jeg, hvordan de forandrer sig, ikke kun i form, men også i farve og struktur – en proces, der bliver ved med at fascinere mig.
Jeg har deltaget i mange udstillinger gennem årene og har de seneste 10 år været fast udstiller i Skulpturparken i Blokhus. I mit arbejde forener jeg håndværk, tålmodighed og respekt for materialet, og jeg håber at kunne inspirere andre til at opdage stenens unikke udtryk og styrke.

Flemming Nielsen