Jeg blev uddannet som holdinstruktør indenfor fitness branchen for en del år siden og brænder virkelig for dette job. Jeg har undervist på fuld tid de sidste godt fire år og har fundet min rette hylde.
Da jeg var på Club La Santa for første gang for ca. ti år siden blev jeg introduceret for Ballroom Fitness og blev så glad for det, at jeg tog uddannelsen og har undervist i dans lige siden.
Jeg lægger stor vægt på, at du træner og bruger kroppen korrekt i mine timer. Derfor har jeg også uddannet mig som sportsmassør og sportsakupunktør. Jeg gør, hvad jeg kan, for at du opnår en bedre livskvalitet, så hverdagen bliver nemmere og sjovere – og så vi selv kan klare os, når vi bliver ældre.
Jeg har undervist siden 2008 – og har ingen intentioner om at stoppe foreløbig.
Efter at have været deltager på mange forskellige holdtimer gennem rigtig mange år traf jeg beslutningen om selv at stå i front – med ryggen til spejlet. Det har jeg aldrig fortrudt.
Jeg er i mit rette element, når jeg underviser på mine hold, og netop fordi undervisning er en stor hobby for mig, har jeg en stærk og smittende motivation. Det betyder, at du vil føle dig “godt brugt”, når timen er slut, og at du går hjem med et smil på læben.
Underviser
Se mere