Jeg er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed samt fitnessinstruktør, og min nyeste uddannelse er en kandidat i idræt og sundhed.
Jeg har undervisningserfaring fra flere sammenhænge med både børn, unge, voksne og ældre. Jeg har undervist et par år i aftenskolen og har desuden erfaring med undervisning på slankehold, hvor jeg har arbejdet med en kombination af puls- og styrkeøvelser, bl.a. i form af cirkeltræning. Derudover har jeg undervisningserfaring med forskellige målgrupper, bl.a. som tidligere vægtkonsulent og i forbindelse med Madskoler.
Jeg har en stor interesse og passion for en sund og aktiv livsstil og har selv dyrket mange forskellige sports- og idrætsgrene som fodbold, triatlon, svømning, fitness, styrketræning og dans. Før jeg selv blev underviser, deltog jeg i Aqua Muskeltrim, og jeg ved derfor af egen erfaring, hvor givende det kan være at bevæge sig i vandet. Til daglig bor jeg på Vesterbro sammen med min kæreste.
Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.