Henrik Voldsgaard har over 25 års erfaring med socialt arbejde, træning og behandling, og bringer en stærk pædagogisk tilgang ind i sin coaching. Sammen med sin hustru Signe, som arbejder i en familieafdeling, deler han en hverdag fyldt med omsorgsarbejde – ikke mindst hjemme, hvor de har fem biologiske børn samt to plejebørn på tre og fire år.
Henrik har gennem årene arbejdet på opholdssteder med anbragte teenagere, været kontaktperson og mentor for unge, og de seneste år har han fungeret som akutplejefamilie for både teenagere og spædbørn. Den brede erfaring med mennesker i vidt forskellige livssituationer præger hans tilgang i Voldsgaard Gym, hvor nærvær, forståelse og tydelig guidning er centrale elementer.
Sideløbende har Henrik anvendt sin uddannelse som idrætsskadeterapeut i egen klinik, hos virksomheder, i sportsklubber og som behandler i blandt andet crossfitmiljøet. Kombinationen af pædagogisk indsigt og faglig viden gør hans coaching til et trygt og motiverende rum, hvor deltagerne får støtte til at lykkes – ikke kun gennem øvelserne, men gennem den gode coaching, han tror på er nøglen til varige resultater.

Henrik Voldsgaard Hansen
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.