Jeg er magister i kunsthistorie og har arbejdet på museer i 25 år med vægt på formidling. Derfra skiftede jeg til keramik, som jeg har brugt de sidste ti år på.
Jeg begyndte selv med keramik på aftenskole for 10 år siden og har ikke kunnet slippe det siden. Det, som begyndte som en fritidsinteresse, er i dag mit fuldtidsarbejde. Jeg har arbejdet som pottemager og har nu mit eget værksted, som jeg også sælger fra.
Formidlingen har jeg taget med mig over i keramikken, hvor jeg holder rigtig meget af at undervise og dele alt det, jeg har lært gennem årene som keramiker og i mit arbejde som pottemager.
Jeg underviser i keramik og de forskellige teknikker, man kan bruge til at forme med. Jeg drejer fortrinsvis og arbejder med de teknikker, der er knyttet til det, men håndbygger også.
Min undervisning er praktisk og eksperimenterende. På holdet kommer vi rundt om forskellige teknikker afhængigt af, hvad holdet er nysgerrigt på. Jeg vil gerne understøtte den enkeltes mål og hjælpe med at nå frem til et personligt udtryk, samtidig med at processen bliver en god oplevelse.
Kunsthistorien inddrager jeg gerne som inspiration og reference. Vi arbejder også med glasurer og undersøger, hvordan de bliver en del af det endelige resultat.
Jeg underviser, fordi jeg synes, keramik er noget af det mest tilfredsstillende, man kan give sig i kast med. Man begynder med en klump ler og ender med noget smukt, der kan bruges. Holdundervisning i keramik er inspirerende. Det vækker ens skaberevne, samtidig med at man lærer af hinanden og lader idéerne få frit løb.
Mit håb er, at man tager afsted med ro i sjælen, inspireret af fællesskabet og undervisningen, og kommer hjem med smukke genstande.
Jeg faldt for keramik, fordi jeg elsker fornemmelsen af leret, som bevæger sig mellem mine fingre. At se formen komme frem og få den til at spille sammen med glasurerne i lige den nuance, som jeg havde i tankerne.
Jeg bliver inspireret af andre, og jeg bliver inspireret af farver, former og mønstre – hos andre keramikere og fra min baggrund som kunsthistoriker.
Kast dig ud i det og eksperimentér. Du kan opleve en ny verden springe ud mellem dine hænder.
Min perfekte fridag er på mit værksted ved min drejeskive. Det er også et af mine bedste steder at være.
Underviser
Se mere