Jeg er uddannet hatha yoga-instruktør, eksamineret af Dansk Yoga.
Jeg er teknisk kreativ og medlem af en stor familie.
Jeg har over 25 års erfaring med at undervise.
Jeg uddannede mig som yoga-instruktør ved siden af mit arkitektjob, efter selv at have oplevet, hvordan hatha yoga kan afhjælpe fysiske spændinger og skabe ro i en travl hverdag. Det har jeg siden haft stor glæde af at give videre til deltagerne på mine yogahold. At dyrke hatha yoga oplever jeg som den eneste form for motion uden konkurrence eller opvisning. I min undervisning arbejder jeg med 20 klassiske asanas og mange mellemøvelser, med åndedrættet som et centralt fokus. De klassiske yogastillinger er formuleret på sanskrit: “Ha” betyder sol, “tha” måne. Yoga handler om at forene og skabe balance i hele kroppen.
Underviser