Jacob – Trommeslager og Musikproducer
Jacob er uddannet trommeslager fra Percussion Institute i Los Angeles, USA og har spillet trommer, siden han kunne håndtere en grydeske. Han har efterfølgende arbejdet som professionel trommeslager og optrådt med forskellige orkestre inden for genrer som funk, rock, reggae og pop – både live og i studiet. Senest har han videreuddannet sig på en trommeskole i Cuba, hvor han specialiserede sig i afrocubanske rytmer, som han også tilbyder undervisning i.
Ud over trommespil tilbyder Jacob undervisning i musikproduktion med Logic Pro X. Han har drevet eget studie i København, hvor han har indspillet orkestre, produceret for forskellige solister og skabt musik i mange forskellige stilarter. Sideløbende har han produceret elektronisk musik og har gennem dette opbygget en solid erfaring med Logic Pro X. Jacob har desuden gennemført flere kurser i elektronisk musikproduktion hos Point Blank Music School, London, UK.
Undervisning i både trommer og Logic Pro X foregår i Jacobs lydstudie ved Ebeltoft, som er udstyret med både akustiske og elektroniske trommer, et bredt udvalg af percussioninstrumenter samt fulde indspilningsfaciliteter baseret på Logic Pro X.

Underviser