Jesper Vollmer er iværksætter og uddannet kok. Han har en imponerende karriere, der bl.a. tæller:
4 år som souschef på Søllerød Kro under Jakob de Neergaard
10 år som køkkenchef i Kongehuset for Hendes Majestæt Dronning Margrethe II
Tv-kok på Go’ Morgen Danmark på TV 2 og Spis og Spar på DR1
Ejer af virksomheden RÅ på Bornholm
Ejer af Danmarks største online kokkeskole, Klub Vollmer
Efter 10 gode og lærerige år i den royale verden kastede Jesper sig ud i et iværksættereventyr. Men midt i opstarten brækkede han nakken på en familieferie i Thailand. Ulykken gjorde ham delvist lam, og han måtte igennem et langt og opslidende genoptræningsforløb.
Med en ukuelig optimisme og vilje lykkes det ham at komme sig og bygge sin virksomhed RÅ, men hans store krise har også lært ham om livets skrøbelighed og givet ham et anderledes syn på tilværelsen.
Jesper fortæller med stort nærvær og varme om de store vendepunkter, opture og kriser i sit liv. Han formidler let sin faglighed og erfaringer - og kombinerer både alvor, humor og selvironi på elegant vis.

Foredragsholder, kok og iværksætter
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.