Jeg har en samlet RYT650 Yoga Alliance-certificeret uddannelse samt en række ekstrauddannelser, herunder Living Yoga med anatomi og fysiologi, The Unified Field: Science, Music and Yoga, Art of Alignment and Assist, Advanced Multistyle Yoga, Practical Teaching Skills, Yin Yoga Massage samt Pilates og massage.
Jeg er herigennem uddannet i flere yogastilarter, men især i vinyasa, hatha, yin og meditation.
Jeg har skrevet speciale om yoga som sundhedspraksis ved Københavns Universitets Institut for Antropologi. Udover mit arbejde som yogalærer uddanner jeg nye yogalærere og arbejder som konsulent i medicinalindustrien.
Jeg har undervist i yoga siden 2016 – både som eneundervisning, firmayoga, hold og workshops.
Jeg har selv dyrket yoga siden 2011 og bruger personligt yogaen som et redskab til sundhed og selvomsorg. Yoga er for mig en måde at bevæge sig til ro i krop og sind.
Jeg guider mine elever i at udvikle og tilpasse deres personlige yogapraksis ved hjælp af alternative stillinger og hjælpemidler. Min undervisning har særligt fokus på anatomisk alignement, åndedræt og kropslige fornemmelser, og jeg tilbyder ofte fysiske assists og massage, som hjælper dig dybere ind i stillingerne.

Underviser