Jeg er en passioneret guitarunderviser med stor faglig nysgerrighed og lyst til at dele musik med andre. Siden 2024 har jeg undervist i FOF Aarhus med fokus på at skabe undervisning, der giver mening for både den enkelte kursist og det samlede hold. I min undervisning går teori og praksis hånd i hånd, og der er plads til både fordybelse og spilleglæde.
Min musikalske baggrund spænder bredt – fra praktisk sammenspilserfaring med bandturné rundt i landet, til studerende i musikvidenskab på Aarhus Universitet. Udover guitar spiller jeg bas og klaver, synger i kor og arbejder med musikproduktion i min fritid. Alt dette giver mig en bred helhedsforståelse af musik, som jeg aktivt inddrager i undervisningen.
Jeg har selv været elev på musikskole i over ti år og været en del af et talentprogram. Disse erfaringer bruger jeg til at opbygge min undervisning. Jeg arbejder gerne tematisk med at opbygge forskellige færdigheder og udvide kursisternes horisonter for nye teknikker og muligheder på guitaren.
For mig er det vigtigste at skabe et trygt, nysgerrigt og inspirerende rum, hvor du får lyst til at spille, stille spørgsmål og udvikle dit eget musikalske udtryk.

Underviser